| Aktiviteter | ||||
| Når det er
sommer og varmt er strandene selvfølgelig for mange den store attraktion.
Stranden ved El Palmar er den nærmeste og den bliver man ikke ret let træt af. Udover almindelig badning dyrkes også surfing og Windsurfing i stor stil. Tarifa regnes for Europas hovedlokalitet for windsurfing og kitesurfing. Formentlig kan man finde mulighed for at dyrke alle former for vandaktiviteter. Der findes f.eks 3 forskellige dykkercentre alene i Tarifa. Der er muligheder for Big-Game-Fishing i Barbate, ca. 12 km fra Vejer De La Frontera. Alt efter sæson fiskes tun, sværdfisk og andet. Kulturelle udflugter. En spadseretur i selve Vejer er i sig selv en kulturel oplevelse. Kirken, bymuren, klosteret, Plaza Espana med sit springvand og de mange snævre brolagte gader - helt i hvidt. Har man lyst til at køre lidt ligger Cádiz ca. 40 km væk. Cádiz kaldes skaldyrenes hovedstad og her fås - på særlige skaldyrs caféer - helt enkle anretninger med alt godt fra havet, f. eks en tallerken med 8-10 røde jomfruhummere (langustinos). Her findes også en stor berømt katedral. Cádiz går for at være Europas ældste by. Absolut et besøg værd. Sevilla, Jerez, Gibraltar, byder på oplevelser og er indenfor rækkevidde. Det bliver for omfattende at komme nærmere ind på her. Bjergbyen Medina Sidonia ligger midt i udsigen på en bjergtop og er et besøg værd, når man nu har betragtet den på behørig afstand (ca. 26 km.) fra terrassen i nogle dage. Sport Der er adskillige gode golfbaner i nærheden. Se links Tennisbane findes i Byens spottskompleks og kan lejes for 3,5 Euro for en time. (hårdt underlag) Naturen tilbyder. Hele området har en storslået natur som kan dyrkes på mange niveauer. Fugletrækket om efteråret er storslået omkring Gibraltarstrædet, hvor storke, flamingoer, gribbe og ørne (for bare at nævne nogle få eksempler) kan ses i stort antal. Der findes flere nationalparker i området og i Grazalema-parken (ca.120 km.) er der flere fantastiske vandreruter og en mangfoldighed af flora og fauna i det smukke bjerglandskab. Vi henviser til vores "husmappe" der står i huset og som er under løbende udvikling med turforslag og beskrivelser. (bidrag modtages gerne) |
Når man har lært Costa De La Luz at kende er der en overhængende risiko for, at man aldrig mere kommer til at bruge tid på middelhavskysten i Costa del Sol.
Et kig fra den øvre terrasse ned på den nedre.
| |||
|
|
||||