| Vores hus i Andalusien, Vejer De La Frontera - Costa De La Luz | ||||
|
Velkommen til denne præsentation af vores hus i Vejer De La Frontera. Det er et lille hus, dog med op til 7 sovepladser, beliggende højt i byen med en vidtstrakt udsigt ind over bjergene.
De to terrasser på tilsammen ca. 60 kvm. er omdrejningspunktet for alt liv i huset i sommerhalvåret.
Det er ikke et særlig luksuriøst hus, men der er er udmærket badeværelse, to toiletter og et velfungerende køkken. Der er vaskemaskine og fjernsyn med 5 lokale tv stationer.
Huset er beliggende højt oppe i de snævre gader. Man skal være forberedt på, at nærmeste parkering vil være ca. 100 meter fra huset. Det er med til at gøre nærområdet attraktivt og stille (bilfrit) til gengæld må man altså bære sine ting, indkøb og bagage et godt stykke.
Få mennesker der besøger Vejer De La Frontera slipper af sted uden at have tabt en lille del af sit hjerte til stedet.
Man møder en venlighed og en hjertelighed, som man måske næsten troede var helt forsvundet.. |
Kommer man fra Malaga og kører over sydspidsen af Spanien kommer man til Vejer fra syd og ser den i det fjerne næsten som en snedækket top. I byen finder man alt fra hektisk byaktivitet, forretnings- og restaurationsliv til små stille pladser. Alt sammen i snævre gader og i hvidkalkede facaders skær. Lille torv med restauranter, Biograf og et fantastisk lille markedsarkade med fiskehandel, grønthandlere, slagter og et par andre butikker. (Ca 100 m fra huset)
| |||
|
|
||||